Kategoriarkiv: Skole

Nyt fra spejderne

Spejderne håber at I alle har det godt og får nydt dagene hjemme. KFUM Spejderne aflyser alt aktivitet frem til og med 14. april, hvilket også gælder for spejderne i Stepping.

Det vil sige at lørdag d. 4. april, er der ingen dåseindsamling (ny dato kommer senere). Du er altid velkommen til selv at aflevere dine dåser ved spejderhytten.

Familiespejder d. 5. april er aflyst.

Vi krydser fingre for at kunne starte vores bæver- og ulvehold op igen d. 20. april.
Til den tid bliver det lidt anderledes, da holdene efter planen bliver delt efter påske:
Bæverne mødes mandag kl. 16 – 17.15
Ulvene mødes mandag kl. 17 – 19

Vi glæder os til at se jer alle igen, nye spejdere er også velkommen.

Spejderne vil gerne sælge flere lodsedler.

Spejderne har været så heldige at få nye telte fra herrefrokosten, tak for det.

Teltene skal de bruge, når de forhåbentlig skal på sommerlejr.

Spejderne skulle selv have være med til at tjene penge til turen, ved at sælge lodsedler.

I disse dage skulle de have været rundt at sælge landslotteri til fordel for sommerlejren, desværre er der kommet en coronavirus i vejen.

Så de risikerer at brænde inde med mange usolgte lodsedler.

Har du lyst til at støtte spejderne, kan du indbetale kr. 25,- pr. lodseddel, du ønsker at købe på Mobilepay nr. 3686YC, med angivelse af antal + din adresse, vi leverer i stepping og omegn.

Vil du hellere betalt på anden vis, så kontakt Martin på 29 47 10 84 for nærmere aftale.

Personale til Stepping Natur- og Idrætsbørnehus.

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus.

Hvem er vi:

Stepping Natur-og Idrætsbørnehus søger pædagoger og pædagogmedhjælpere til vores kommende børnehave og vuggestue med opstart 1. august 2017.

Institution bliver en del af Stepping Friskole og kommer til at være i en ny bygning ved
siden af skolen, som kan rumme 26 børnehavebørn og 7 vuggestuebørn.

Skolen har en 9 personers bus og får en stor bus efter sommerferien, som Børnehuset
ligeledes har rådighed over til ture ud af huset og lignende.

Stillingerne:

Vi søger 4 uddannede pædagoger og 3 medhjælpere med tiltrædelse 1.august 2017.
Stillingerne er på 30-37 timer, og vi arbejder med årsnorm. Arbejdstiden ligger primært i
tidsrummet 6.15-16.45.
Skriv gerne i ansøgningen hvilken børnegruppe du er mest optaget af.
Der kan blive tale om fællestimer i både børnehave og vuggestue. Vi kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Stepping Friskole og forældrebestyrelsen i børnehaven.

Kvalifikationer:

  • Vi ønsker at alle vores ansatte er glade for at være udenfor og at lave ting i naturen. Det er vigtigt at du er varm, og vil være med til at skabe en arbejdsplads hvor der er højt til loftet men kort til latteren.
  • Der ud over skal vi også bruge personale der brænder særlig meget for motorik og bevægelse, natur og udeliv samt sprogudvikling.
  • Vi ønsker at ansætte personale med en høj grad af ansvarlighed overfor institutionens kerneopgave; det pædagogiske arbejde med fokus på børnenes trivsel, udvikling og
    læring; samarbejdet med forældrene og samarbejdet med interne og eksterne
    samarbejdspartnere.
  • Vi ser gerne at ansøgere har erfaring, efteruddannelse eller relevante kurser indenfor
    mindst et af ovenstående områder.
  • Som ansat i Stepping Natur- og Idrætsbørnehus kommer du til at være med til at præge
    vores fremtid. Du kommer til at opleve involvering og medindflydelse i vores
    pædagogiske praksis og udviklingen heraf.
  • Kendskab og erfaring i at arbejde med og ud fra de pædagogiske læreplaner, samt
    videreudvikling af disse.
  • Omstillingsparate, reflekterende og øje for nye vinkler og skæve løsninger.

Løn:

Efter gældende overenskomst med BUPL

Ansøgningsfrist:

d.11.juni 2017 til Stepping Friskole, Søndre allé 20, 6070 Christiansfeld, eller på
mail: job@stepping-friskole.dk

Ansættelsessamtaler:

Foregår løbende, dog senest i uge 26

Nærmere oplysninger:

Ved henvendelse til daglig leder Mette Glumsø 23366932

Engagerede voksne giver engagerede børn

Kreative idéer søges, kom og vær med.

 

FORBEREDELSE TIL FRISKOLENS JULEMARKED

I år har vi valgt at ideerne til forberedelsesaftenerne gerne skulle komme fra forældre og andre kreative personer.

Derfor vil vi gerne have jer med på banen. Det gælder om at komme med ideer til hvad vi og evt. børnene kan hjælpe med at lave, så som bolsjer, marmelade, tasker, knive osv.

Da vi ved at der er mange kreative personer i Stepping og omegn, vil vi gerne invitere jer til en brainstormsaften.

Tirsdag d. 1. september kl. 19.00 på skolen.

Denne aften aftales nærmere om mødeaftner, så tag en kalender med.

Af hensyn til kaffe og kage vil vi gerne have en sms om hvor mange der kommer til Ida på tlf. 21 49 75 02.

Hilsen

Ida Dahl og Randi Hansen

Vi håber at se rigtig mange af jer.

Kreative naboer, bedsteforældre og andet godtfolk er meget velkommen.