Storke og smuk natur

Stepping er en lille landsby, som ligger midt i den smukkeste natur. Her kan vi nyde skovens og markens dyr, samt fuglene i luften. Om sommeren kan vi høre frøers kvækken, når “jord og himmel er stille”, som Marinus Børup beskrev for mange år siden i sangen af samme titel

Og netop den smukke natur og frøerne ved Vojumvej og Tågerupvej gav ideen til at invitere storken til området. I dag trodsede en flok naboer blæsten og den våde jord, og ved fælles hjælp er der nu sat 2 storkeredder op, så nu venter vi bare spændt på storken. Måske vil børnefødselstallet også stige 🙂