Stepping Serie 5 vandt igen

Solen skinnede på stadion i Stepping og de mange fremmødte tilskuere så Serie 5 herrer spille en forrygende og spændende kamp mod puljens nr. 2 – Hammelev. Stepping kom bedst fra start med en scoring i første halvdel af Esben og endnu en scoring efter ca. 35 min. af Ezedin til 2-0. Lige før pausen formåede Hammelev efter pres at score til 2-1. 2.halvleg bød på højt tempo og hårdt spil og her var det igen Stepping, som fik det bedste udbytte. Det blev til hattrick for Esben, da han scorede endnu 2 gange i de sidste 20 min til slutresultatet 4-1. Alt i alt en forrygende kamp, hvor målmand Bundgård havde rigtig mange flotte redninger.  Næste kamp er på lørdag den 5. oktober 2013 mod Chistiansfeld, og den spilles ved Cuben kl 16.15.