Kategoriarkiv: Diverse

Menighedsrådet holder orienteringsmøde

Stepping Frørup Menighedsråd holder orienteringsmøde mandag den 10. august kl 19 i forsamlingshuset.

Kom og hør hvad vi arbejder med og hvad det indebærer at sidde i menighedsrådet.

Der vil være følgende dagsorden:

  1. Velkomst ved menighedsrådes formand Ann-Grete Edelberg
  2. Valg af dirigent
  3. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver
  4. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat
  5. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget
  6. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, samt orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg
  7. Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet
  8. Afklaring af, hvem der eventuelt er interesseret i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen den 15. september

 

Frørup får Storebededag til at lyse

Frørup Kirke ønsker at markere Store bededag. Derfor tændes der lys på kirkediget Torsdag aften d. 7. maj 2020 fra kl.19.00.
Lad jeres aftentur falde forbi kirken, måske en tur ad kirkestien og oplev stemning, inden I drager hjem til de varme hveder.
Vi glæder os til at opleve denne aften sammen med jer. Selvfølgelig på afstand og uden at gøre ophold undervejs.

Nyt fra spejderne

Spejderne håber at I alle har det godt og får nydt dagene hjemme. KFUM Spejderne aflyser alt aktivitet frem til og med 14. april, hvilket også gælder for spejderne i Stepping.

Det vil sige at lørdag d. 4. april, er der ingen dåseindsamling (ny dato kommer senere). Du er altid velkommen til selv at aflevere dine dåser ved spejderhytten.

Familiespejder d. 5. april er aflyst.

Vi krydser fingre for at kunne starte vores bæver- og ulvehold op igen d. 20. april.
Til den tid bliver det lidt anderledes, da holdene efter planen bliver delt efter påske:
Bæverne mødes mandag kl. 16 – 17.15
Ulvene mødes mandag kl. 17 – 19

Vi glæder os til at se jer alle igen, nye spejdere er også velkommen.

Spejderne vil gerne sælge flere lodsedler.

Spejderne har været så heldige at få nye telte fra herrefrokosten, tak for det.

Teltene skal de bruge, når de forhåbentlig skal på sommerlejr.

Spejderne skulle selv have være med til at tjene penge til turen, ved at sælge lodsedler.

I disse dage skulle de have været rundt at sælge landslotteri til fordel for sommerlejren, desværre er der kommet en coronavirus i vejen.

Så de risikerer at brænde inde med mange usolgte lodsedler.

Har du lyst til at støtte spejderne, kan du indbetale kr. 25,- pr. lodseddel, du ønsker at købe på Mobilepay nr. 3686YC, med angivelse af antal + din adresse, vi leverer i stepping og omegn.

Vil du hellere betalt på anden vis, så kontakt Martin på 29 47 10 84 for nærmere aftale.

Tirsdagsklubben 60+

Tirsdagsklubben 60+ starter op igen tirsdag den 7. januar kl. 9.30 (kl 9 for dem der vil gå en tur før kaffen) i Stepping Midtpunkt. Vi mødes hver tirsdag kl. 9.30, og der er plads til nye medlemmer. 1. halvdel af 2020 byder bl.a. på tur til Røde Kors Genbrug i Haderslev, tur til Geografisk Have og besøg på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Så velkommen til nuværende og nye medlemmer tirsdag den 7. januar kl. 9.30 i Stepping Midtpunkt.