Høstgudstjeneste ved søen i Stepping

høst ved søenSøen forenden af Vestergade, i begyndelsen af Vojumvej – KÆRBÆKSØ
Det har i nogle år været en kæmpe oplevelse med gudstjenesten ved søen. Derfor er også dette års høstgudstjeneste rykket ud i det fri. 

Søndag d.6.september kl.10.30 er alle velkomne ved Kærbæksø.

I må meget gerne medbringe lidt at årets høst til at bære ind. Der vil være siddepladser. I er selvfølgelig velkommen til selv at medbringe et tæppe eller en god havestol. Spejderne deltager med fanen og bygger blandt andet det der vil symbolisere kirken – kors og alter. Sammen med Lone, Susanne, børnekoret og alle jer der møder op, vil de gøre dagen rigtig festlig.

Efter høstgudstjenesten er der høstfrokost. Vi bliver i teltet ved søen, hvor menighedsrådet disker op med lidt til sulten og lidt at skylle ned med.

Skulle vejret forhindre dette arrangement, vil det lørdag blive slået op på hjemmesiden – stepping.dk og der vil søndag stå guide ved Kærbæksø, som kan fortælle jer om “plan B”.

Mvh. Stepping-Frørup Menighedsråd

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *