Gymnastik sæson 20/21 – Hvad gør vi?

Ja – I år har vi virkelig lyst til med store bogstaver, at skrive “vi gør som vi plejer”, men ingenting er helt som det plejer at være.
Vi gør dog alt for at starte gymnastiksæson 20/21 op og inviterer derfor DIG til opstartsmøde for instruktører/hjælpeinstruktører og andre der kunne være interesseret i at få denne sæson skudt igang.

Torsdag d.13. august kl.19.00 i Stepping Forsamlingshus.
Meld dig gerne til hos Lis Petersen: 24 80 39 22
Skulle du være forhindret til mødet, men har lyst til at bidrage med instruktører-/hjælpeinstruktører-timer, så skriv eller ring endelig og fortæl, hvad du vil bidrage med.
Vi kan bruge ekstra hænder i år – dem der vil hjælpe med at stille redskaber op, vil hjælpe med at holde afstand i rækkerne, dem der måske kan en god leg, dem der vil være der for børnene og få det til at lykkedes.

Vi vil gøre alt for at starte de hold op, der er trænere til og vil følge de anvisninger, der kommer til os fra sundhedsstyrelsen via DGI.

Hilsen Gymnastik afdelingen, Samvirke Stepping.

(Forventet sæsonstart i uge 38. Mere information følger efter opstartsmødet).